Må vi præsentere dig for vores medarbejder Eva P
Os i Videnparken – Eva P – Videnpark Trekantområdet
Denne gang vil vi præsentere dig for Eva P.
Eva har arbejdet hos os i lidt over 3 år og er en uvurderlig hjælp for os i hverdagene.
De primære arbejdsopgaver som Eva løser, er alt det vi ellers ikke får gjort:
- Tørre whiteboardtavlerne i mødelokalerne af.
- Rengøre kaffemaskinerne.
- Holde orden i køleskabene og meget mere.
Eva bor i Taulov sammen med hendes mand i et dejligt hus, med en have som Eva elsker at gå at pusle i.
Når vejret ikke lige indbyder til havesyslerier, elsker hun at sidde med enten strikketøjet eller at brodere. Og så er hun en meget stor fan af vores kongehus som hun bruger meget tid på at følge med i.
At arbejde her i Videnparken synes Eva rigtig godt om. Hun synes at den gode stemning og alle de skønne mennesker som er her i huset, giver hende en masse positiv input. Og så elsker hun at komme på arbejde og være sammen med hendes kollegaer.
Motto: Den, der tænker for meget på fremtiden, glemmer at leve i nuet