Torsdag d. 25.8. var vi en stor flok Videnparkere, som havde lagt en eventuel højdeskræk fra os, og vovede os op på Den Gamle Lillebæltsbro. Vi skulle på Bridgewalking.
Videnparken havde lavet et arrangement, hvor vores lejere kunne komme med på broen, og derefter til lidt fælleshygge med sandwich og sodavand efter at vi atter var kommet sikkert ned på jorden. Vi var 25 deltagere, og havde alle en fantastisk dag!
Vejret var med os (25 graders dejlig varme og solskin) så sigtbarheden var perfekt. Vi kunne se til både Skamlingsbanken og Hvidbjerg Strand.
Klik på billedet nedenfor, og du åbner et galleri, med billeder fra en rigtig dejlig dag: