Må vi præsentere os?
I de kommende måneder, vil vi præsentere os for dig.
Du får et lille indblik i, hvem personalet i Videnparken er.
Serien af små præsentationer kommer til at hedde:
’Os i Videnparken’.
Vi starter med Lise.
Lise er en af Videnparkens tre receptionister der sørger for at alle vores lejere og gæster får den bedste service. Lise har været ansat i Videnparken i knapt 6 år.
Hun bor i et dejligt hus sammen med hendes mand i Snoghøj – ’lige rundt om hjørnet’ af Videnparken.
Når Lise ikke er i receptionen, kan hun godt lide at træne sammen med sin veninde i det lokale motionscenter. Her bliver der tid til både hygge og træning.
Når der skal kobles helt af, tager Lise og hendes mand til deres sommerhus ved Vesterhavet og får ladet batterierne op igen.
Hjemme på matriklen kan hun godt lide at indrette hjemmet og holde haven i tiptop stand.
Ud over at passe telefon og servicere vores lejere og gæster, står Lise samtidig for vores løbende kunstudstilling rundt om på gangene. Og hvis du sidder i et af vores mødelokaler eller fælleskontorer, har Lise også her en finger med i spillet. Hun er nemlig hovedansvarlig for indretningen af rummene, og er super dygtig til det.
Lise elsker at komme på arbejde her i Videnparken. Her er altid en god atmosfære. Hun synes at huset er fyldt med en masse søde og rare lejere, og hun er så heldig at hun også har nogle dejlige kollegaer.
Lise’s motto: ’Smil og verden smiler til dig’.